Randmorænerne danner bakkedragene i vores landskab - men hvad med landskabet mellem randmorænerne?

Området foran en randmoræne er i varme perioder præget af afsmeltning af is. Dette påvirker landskabet på to måder. For det første så skaber afsmeltning en masse smeltevand, der skal væk, og som indeholder en stor mængde grus, sand og ler fra gletscheren. Dette kaldes under et for sedimenter.
For det andet så medfører en afsmeltning af gletscheren, at isklumper bliver adskilt fra gletscheren og kommer til at ligge foran denne. Disse isklumper kaldes for dødis og kan størrelsesmæssigt være fra få meter til meget store isskosser.

Smeltevandet, der løber væk fra isranden, transporterer store mængde materiale og vandets evne til at transporterer partikler afhænger af dets hastighed. Jo højere hastighed jo større partikler og når vandets hastighed falder, vil først de største partikler falde til bunden – man siger at de aflejres. Jo længere væk man kommer fra isranden jo lavere bliver hastigheden af smeltevandet, hvilket betyder, at man får aflejret først grus, derefter sand og til sidst leret længst væk fra isranden.

I Vestjylland har dette medført store smeltevandssletter med sand, men dette er ikke tilfældet i Vendsyssel. Dog har vi i randmorænerne ofte store mængder sand, og den mest sandsynlige forklaring på dette er, at der er tale om smeltevandssand, der senere er skubbet sammen af isens bevægelser.
Når smeltevandet løber bort fra isranden, vil det ikke alene transportere materiale, men det vil også danne erosionsdale fra gletscheren og væk fra denne gennem landskabet. Disse erosionsdale har senere dannet grundlaget for mange af vores vandløb, hvilket der kan læses mere om under afsnittet om erosionsdale.

Den dødis der ligger tilbage foran isranden vil først være dækket af sedimenter fra isen og i takt med at dødisen smelter vil disse sedimenter glider ned af dødisen og danne ligge omkring denne. Når hele klumpen af dødis er smeltet, vil denne til gengæld efterlade en fordybning mellem disse sedimenter og de bliver nu til bakker!
Resultatet er et let bakket område med lavninger, hvorfra der ikke er afløb, og hvor der i dag ofte findes søer eller moser.

Det landskab som vi finder i Vendsyssel, er præget af 3-4.000 års afsmeltning, hvor der lejlighedsvist har været ophold i afsmeltningen, og der er blevet dannet randmoræner. Mellem disse randmoræner er landskabet præget af de processer der er beskrevet ovenfor og landskabet er enten præget af at smeltevandet er løbet bort i dale eller også er det præget af dødis og sedimenter fra den smeltende gletscher, hvilket kaldes for et bundmoræne landskab.

Bundmoræner er ikke så iøjnefaldende som randmorænernes bakkedrag, men de udgør alligevel et meget smukt landskab.

Et godt eksempel er, hvis man kører fra Frederikshavn mod Brønderslev. I området mellem Gærum og til Jysk Ås ved Mylund kører man igennem et smukt let kuperet område, der gennemskæres af dale.

Kigger man ind på markerne ser man ofte små mosehuller med bevoksning, og på markerne er der små - ofte vandfyldte - lavninger.

Dette er et typisk bundmorænelandskab, som beskrevet ovenfor, men det kan findes i mindre målestok foran mange af randmorænerne.