GeoVendia

Punktet uden navn - Hjørring Kommunes højeste punkt

Hjørring Kommunes højeste punkt på 104 m.o.h. har intet navn. og derfor kaldes det her blot for "Punktet uden navn".

Læser man i Trap Danmark står der om det højeste punkt i Hjørring Kommune, at det er på 104 m.o.h. og at det findes nordvest for Lendum og intet andet.

En søgning i området viser gansk rigtigt en top på 104m, hvorpå der som så mange andre steder findes et 1,5m højt postament brugt til opmåling af Danmark.


Bakketoppen er en del af nogle SV-NØ gående randmoræner, der har skabt en hel gruppe af høje punkter hvoraf dette er det højeste.

Fra toppen er der en smuk udsigt hele horisonten rundt men specielt udsigten i retning af Sindal mod NV er imponerende med blide bakker og bølgende skove.


Desværre er der ikke offentlig adgang til stedet da det ligger midt på opdyrket mark et stykke fra offentlig vej

230510-hjor-104moh
Punktet uden navn - Hjørring Kommunes højeste punkt set fra vejen mellem Lendum og Sindal mod nordvest.
hjokom104_002
Postamentet på toppen af Punktet uden navn.
hjokom104_004
Udsigt mod syd ned over Lendum.
hjokom104_005-Pano
Udsigt mod Sindal i NV.

Tak til Jens Peter Madsen for snakken samt for lov til at parkere ved gården og gå i den nysåede mark.