En istid er ikke kun en periode hvor der konstant er koldt, der er også perioder hvor der kortvarigt bliver varmere. Dog så bliver der generelt koldere, og der akkumuleres mere sne om vinteren, end der smelter om sommeren.
Når sneen falder danner den en tykkere og tykkere pakke inde på gletscheren og vægten bliver større og større hvilket medfører at isen begynder at blive plastisk - den begynder at flyde ud mod randen af gletscheren.
Denne isrand opfører sig som en stor buldozer, der skubber materiale op foran sig i nogle langstrakte bakker, som vi kalder for randmoræner.Disse randmoræner kan man generelt inddele i to grupper.
Den første er det der kaldes for "Push-moræner" hvor isen skubber materialet op foran sig, og den anden er "Drop-moræner" hvor materiale glider ned ad glescherens skrå flade mod dens front. Her aflejres materialet i langstrakte volde der indeholder alt fra ler op til store sten, og dette er typisk tilfældet når der er en varmeperiode.
Alt dette kan så igen blive opsamlet af gletscheren når den i en ny kuldeperiode atter bevæger sig frem til en "Push-moræne"!
Resultatet af dette er de langstrakte bakkedrag som vi ser i landskabet.
På kortet er der med røde linjer vist, hvor de væsentligste randmoræner er i Vendsyssel.
På disse langstrakte bakker ligger også Vendsyssel's højeste punkter såsom Hellehøj, Teglhøj, Kig Ud.
De forskellige randmoræner viser altså hvor gletscherens rand har været på forskellige tidspunkter samt hvorfra presset og isen er kommet. Eksempelvis viser den buede form syd for Frederikshavn at isen her kom fra øst mens isen syd for Hirtshals kom fra nord.
Den mest markant randmoræne i Vendsyssel er uden tvivl den Jyske Ås, der strækker sig fra Dronninglund Storskov i sydvest og op mod Øster Vrå og Tårs i nord.
Selve navnet ”Jyske Ås” er egentlig lidt misvisende. Tidligere anvendte man udtrykket ”Ås” om langstrakte bakkedrag, men indenfor geologi anvender man ordet ”Ås” om en langstrakt bakke, der er dannet af smeltevand under isen. Da ”Jyske Ås” er en randmoræne, der er presset op af isen, kan man i bedste fald betegne den som en ”falsk Ås”.
Hele bakkedraget er ikke kun en enkelt randmoræne, men består af mange moræner. Som nævnt tidligere så er randmorænen dannet ved, at isens rand har været stationær i området. Under varmere klima er den smeltet lidt, men når kulden vendte tilbage, rykkede den frem igen, og skubbede sedimenterne op foran sig
Detailkort der viser hvordan randmoræner udgør "Jyske Ås"
Ser man på detailkortet af Jyske ås, kan man da også se at bakkedraget består af mange parallelle randmoræner, der ligger i en buet form. Bakkedragets højeste punkter markerer hvor gletscheren havde sit hovedophold mens de randmoræner, der ligger nordøst for dette, må markere, hvor der har været kortvarige kuldeperioder under den efterfølgende tilbagesmeltning.
Når man kører ad E45 mod Frederikshavn og under dyrepassagen, så har man en flot udsigt ud over det område, der var dækket af en gletscher da ”Jyske Ås” blev dannet, og kommer man den modsatte vej, kan man nyde synet af det langstrakte bakkedrag, der rejser sig foran.
Bakkedraget indeholder også Vendsyssels højeste punkt – Knøsen på 136m – i Dronninglund storskov. Ligeledes byder bakkedraget på mange muligheder for gåture i det kuperede landskab såsom Søheden og Sømosen.
