Det danske landskab er dannet af de seneste istider, og vi menneskers påvirkning siden da har nærmest kun lavet en kosmetiske påvirkning af overfladen, undtagen hvis vi har lavet byer, veje, grusgrave eller kunstige søer. Bakker, dale, søer og andre store træk er dannet af de seneste istider, så vi starter med at spørge – Hvad er en istid egentlig?
Populært sagt, så opstår en istid når temperaturen om sommeren på den nordlige halvkugle er så lav, at der smelter mindre sne, end der falder om vinteren.
Derved opstår der år efter år et overskud af sne, der lægger sig i et lag, der med tiden bliver større og større i både areal og tykkelse.
Årsagen til at temperaturen om sommeren bliver lav, skyldes kombinationen af ændring i jordens bane om solen samt ændringer i hvordan jorden hælder ind mod solen. Kombinerer man disse ændringer, så sker det med regelmæssige mellemrum, at vi modtager mindre energi fra solen på den nordlige halvkugle – og dermed opstår den lave temperatur om sommeren og mængden af sne/is øges.
Dette kaldes for Milankovich-cyklusser opkaldt efter den serbiske ingeniør og geofysiker Milutin Milankovich, der udregnede det.
I takt med at laget bliver tykkere stiger trykket i bunden af sneen p.g.a. den overliggende sne, og sneen ændrer sig først til ”firn”, der er en mellemting mellem sne og is, og derefter sener til is og vi har nu en gletscher.
Når vægten af is og sne bliver stor nok, vil isen begynde at blive plastisk, hvilket vil sige at den kan begynde at flyde meget langsomt. Trykket ved gletscherens kant, hvor den er tyndere, er lavere og derfor vil isen bevæge sig ud mod gletscherens kant.
Under kuldeperioder vil gletscheren derfor bevæge sig hen over underlaget og forbi omkringliggende bjerge, hvorved den vil kunne opsamle materiale i form af ler, sten og sand fra disse. Materialet foran gletscheren vil blive påvirket af denne da gletcheren vil påvirke landskabet som en stor bulldozer når den bevæger sig fremad.
Omvendt så vil gletscheren under en varmeperiode blot smelte og det materiale den har opsamlet vil blive efterladt på overfladen af landskabet. Ofte bruger man udtrykket ”gletscheren bevæger sig tilbage” men dette er i realiteten misvisende idet der ikke er en tilbagegående bevægelse involveret!
Når man skal se på hvordan istiden har påvirket vores landskab og hvilke spor af dette man kan finde, så må man vende blikket mod nutiden. Indenfor geologi arbejder man med et begreb der hedder ”aktualitetsprincippet”, hvilket betyder at de fysiske og kemiske love samt regler vi kender og ser i dag, er dem der til en hver tid har virket.
Hvis man således undersøger gletscher i dag, såsom dem der findes i Norge, Grønland, Island, Canada samt andre steder, og ser hvordan de påvirker landskabet, så er det de samme processer der foregik under den forrige istid, og de kan forklare hvordan vores landskab er dannet.
I det efterfølgende ser vi på hvilke landskabsdannende processer der foregår henholdsvis under gletscheren, ved dens kant og foran den.
