Herefter begyndte temperaturen at stige, og der begyndte nu at smelte mere sne om sommeren end der faldt om vinteren, og iskappen begyndte at blive mindre.
De første dele af Danmark, der blev fritlagt, var den nordvestlige og senere den nordlige del af Danmark, således at Vendsyssel ikke længere var dækket af is for 18-19.000 år siden.
I disse 3-4.000 år hvor isen smeltede væk fra Vendsyssel var der ikke en kontinuert smeltning. Der har været perioder hvor den kortvarigt blev koldere igen og isen dermed kortvarigt bevægede sig frem for senere når der blev varmere at smelte tilbage igen.
Disse steder kan ses som israndslinjer i figuren ovenover og har dannet mange af de bakker som vi ser i vores landskab i dag.
Disse bakker der markerer isranden kaldes for randmoræner, som der kan læses mere om her!
Figuren ovenover viser isens maksimale udbredelse for 22.000 år siden og de israndslinjer der viser hvor kanten af iskappen har været under afsmeltningen af isen.
For cirka 115.000 år siden startede den seneste istid som man kalder for Weichsel istiden. Før det havde der fra for ca. 130.000 år siden til da været en mellemistid (Eem mellemistiden), hvor der var lige så varmt som i dag.
Weichsel indledes med et brat temperaturfald, og i takt med at iskappen opbygges falder havspejlet i verdenshavene, da vand flyttes fra havet op på land som is. Klimaet antages i starten at have været som på Island og i det nordlige Skandinavien i dag. Faldet i temperatur og dermed i opbygning af isskjoldet fortsatte, med gletschere der kom fra både Sverige og Norge. For 22.000 år siden havde iskappen nået sin maksimale udbredelse, og hovedparten af Danmark var dækket af is, til det som vi kalder for Hovedopholdslinjen i Jylland.
I figuren nedenunder kan man se hovedopholdslinjen som en rød streg, der dele Danmark op i to områder. Vest for linjen er landskabet domineret af smeltevandet, der løbe væk fra gletscheren, mens landskabet nord og øst for linjen er domineret af isens bevægelser samt smeltevand.