Tager man til gården Blakshøjgaard ved Gærum, og går op til den store Jættestue, der ligger ved gården, kan man bag ved den se et fladt lavtliggende område mod Nord.
Området er afgrænset af N-S gående randmoræner på hver side, samt det høje bundmoræneområde som gården ligger på. Mod nord løber det lavtliggende område via en smal dal over i Åsted Ådal, og denne fører videre forbi Ravnshøj og ud til det lave område mod Skagen Odde.
Det lavtliggende område er fladt, og uden de kendetegn der er for en bundmoræne, og der er efter alt at dømme tale om en issø, der har lagt foran den østligste randmoræne. Denne issø har sandsynligvis haft sit afløb via Åstad Ådal og ud mod Nordsøen.
For 18.000 år siden steg havet som følge af isens smeltning og ishavet trængte ind i dette område. Senere steg landet og derved trak havet sig ud af området. Dette afløb fra issøen har derved givet ophav til det dalsystem der udgør Åsted Ådal og som senere er blevet udvidet gennem 18.000 års nedbør og dræning af området.
