Vores landskab er gennemskåret af å-dale. Skærum Å, Åsted Ådal, Sæby Å, Voer Å, Uggerby Å, Liver Å og mange mindre vandløb.
Disse er alle dannet af vand, men hvordan har dette kunne lade sige gøre når der ikke er mere vand end nu?
For at forklare dannelsen af å-dalene skal vi 18.000 år tilbage til da isen netop var smeltet i Vendsyssel og landskabet lå goldt og koldt tilbage med en gletscher hvis rand lå ved den norske/svenske kyst.
Tilbage i Vendsyssel lå der store mængder is, der ofte var dækket af jord – altså det man kalder for dødis – og undergrunden har været meget vandfyldt fra alt det vand der kom da gletscheren smeltede.
Klimaet har været koldt – måske som på Svalbard i dag – og derfor kan det have taget op til 1000 år for dødisen at smelte og i hele den periode blev der frigivet vand fra den.
Da gletscheren smeltede gav det en masse vand og derfor stod havet 60m højere end i dag ved Frederikshavn og lidt lavere i den sydlige del af Vendsyssel. Dette ændrede sig dog hurtigt for da vægten af isen forsvandt fra Vendsyssel begyndte landet hurtigt at hæve sig op med det resultat at højden over havet steg – det vil sige at havet trak sig tilbage
Denne stigende højde af landet over havet betød, at vandet der smeltede fra dødisen og fra det vand der sivede ud af undergrunden som kildevæld strømmede hurtigt ud mod havet. Netop vandets hastighed afgør hvor hårdt det eroderer (slider sig ned i jorden) og derfor fik man skabt mange af de dalene som vi ser i dag.
Dalene er meget forgrenet hvilket formodentlig skyldes, at vand i undergrunden er sivet ud fra kildevæld i siden af dalene og derved har dette skabt den forgrening som man ser i dag.
I tiden efter har vandløbene blevet ved med at løbe i disse ådale og fortsat med at erodere dem men i et noget langsommere tempo til det resultat som vi ser i dag.
